Har I lyst til at være værtsfamilie for en udenlandsk studerende ?

UCplus Aarhus har fået til opgave af Uddannelses- og Forskningsministeriet at afholde et sommersprogkursus i dansk af 3 ugers varighed for 20 udenlandske studerende. Under kulturaftalerne gives stipendier til opholdet. Sprogundervisningen finder sted på Erhvervsakademi Aarhus

fra mandag - fredag i tidsrummet 9.00 - 12.30 efterfulgt af en ekskursion til en af områdets seværdigheder om eftermiddagen.

Vi hos UCplus vil gerne hjælpe de studerende med at finde en værtsfamilie, hvor de kan bo i løbet af deres ophold i Aarhus. Hvis du ikke har mulighed for at være vært, men har lyst til at mødes med vores studerende, så er du meget velkommen til at tage med til nogle ekskursioner og give de studerende lejlighed til at snakke dansk.

Hvad forventes af jer som værtsfamilie?

• I stiller et værelse til 1-2 studerende til rådighed

• I sørger for forplejning

  (morgenmad/evt. madpakke/aftensmad)

• I har lyst til at tale så meget dansk som muligt med et ungt menneske

• I har lyst til at byde den studerende velkommen til familiens hverdagsliv.

Hvad kan I forvente?

 

• Tre spændende uger med kulturudveksling     med en dygtig udenlandsk studerende

• At lære en ny kultur at kende

• 5.000,– kroner.

Hvornår er kurset?

Kurset finder sted i perioden
16. juli - 5. august 2018.
Det præcise tidspunkt for ankomst skal I selv aftale med den enkelte studerende.

© UCplus 2019

Flexidansk HOTLINE

Hjælp til Flexidansk eller din brug af tablet? Så ring til hotlinen på telefon (+45) 22 70 42 03‬  Mandag - Fredag: 10:00-17:00